Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Anne Lise Marstrand-Jørgensen
Foto: Isak Hoffmeyer

Sunday, September 27, 2009

Rhinen


Hildegard af Bingen blev, så vidt man ved, født i Bermersheim i Rhinlandet i den sydvestlige del af Tyskland. Det ligger i nærheden af Mainz, og det gør de andre steder, man forbinder med Hildegard af Bingen også. Disibodenberg, hvor hun kom i kloster, ligger omtrent 30 kilometer fra Bingen/Rupertsberg, som hun senere flyttede til. Disibodenberg ligger der, hvor Rhinens bifloder Nahe og Glan mødes, og Bingen ligger ved Rhinen. Man kan se et kort over Hildegards landskab her.

Jeg tog derned sidste efterår for at rejse rundt i den historiske Hildegards fodspor. Jeg havde først forestillet mig, at jeg ville have base i Bingen, men ved en indskydelse ændrede jeg det i sidste øjeblik til Mainz istedet for. Det viste sig at være en særdeles god beslutning. Ikke mindst fordi selve byen Bingen var noget af det tristeste, jeg oplevede på turen. Måske var det regnvejret, måske horderne af turister i røde og sorte regnjakker, den grimme station og de beige huse. Måske var det bare mig. Men selvom byen ikke var specielt charmerende, oplevede jeg alligevel næsten magiske stunder der. Ikke mindst fordi der er et helt museum viet til Hildegard af Bingens liv og en tilhørende boghandel med dejligt nørdede publikationer. Der er også en fin urtehave, som er en kopi af en klosterhave fra middelalderen.

Alligevel var jeg glad for ikke at skulle sidde og kukkelure i byen efter museets lukketid - ikke mindst fordi jeg rejste alene. På den anden side af floden ligger Rüdesheim, og det er at træde ind i en helt anden verden. En verden af julepyntsforretninger, af vinsmagning og skummende ølkrus og dansebarer med elorgler, mænd i lederhosen og kvinder i ... hvad end det kvindelige modstykke til lederhosen hedder. Det er noget med snøreliv og fremhævet barm og lyse fletninger. Der kunne jeg nok have fået selskab og sikkert også en svingom, men det virkede sært uforligneligt med min stille researchtur, så det var godt at kunne tage tilbage til Mainz om aftenen.

Selvom jeg har været i Tyskland, før jeg begyndte at skrive Hildegard, havde jeg kun en meget abstrakt forestilling om det geografiske område. Ligesom jeg måtte skrælle lyde af for at forestille mig middelalderens verden, måtte jeg også visuelt have den helt store skrællekniv frem. Fra mit hotelvindue i Mainz havde jeg udsigt over Rhinen. Når jeg sad ved skrivebordet, blev jeg hele tiden distraheret af den store, grønne flod. Enorme fragtskibe, turbåde for fuld musik, små joller. En stadig strøm af liv både nat og dag. Jeg lod være med at trække gardinerne for om natten, så jeg kunne falde i søvn med udsigt til den mørke flod, og så den var det første jeg så om morgenen. Floden løber stadigvæk, som den gjorde for 900 år siden. Og tidligere endnu. Stor og grøn strømmer den, som landskabets erindring. Og når det handler om at fastholde min egen fantasi om Hildegard, er det lige så meget værd, som alle de vidunderlige fagbøger, jeg har læst om hendes liv og samtid.

No comments: